AI Værktøjer & Ophavsret
Gennemsigtighed i processen. Læs om min værktøjskasse og rettighederne til dit produkt.
Min AI-understøttede proces
Hos StaticStudio anvender jeg avancerede AI-værktøjer og Large Language Models (LLM'er) for at levere de bedste og hurtigste løsninger. Men AI er kun et værktøj – den sande kvalitet skabes af det faglige håndværk bag tasterne.
Med min uddannelse som Datamatiker lader jeg aldrig maskinen stå alene med ansvaret. Jeg bruger AI som en assistent til at effektivisere trivielle opgaver og holde prisen nede. Men det er min tekniske faglighed og viden om softwarearkitektur, der former det færdige produkt. Jeg gennemgår, strukturerer og finpudser manuelt enhver kodelinje, så du altid er sikret en kompromisløs og skalerbar kodekvalitet, bygget fra bunden med sikkerhed for øje.
Hvem ejer koden? (Ophavsret)
Når det kommer til AI-genereret materiale, kan spørgsmålet om ophavsret virke uoverskueligt. Min holdning og forretningsmodel er dog simpel og helt gennemsigtig:
-
✅
Du ejer dit produkt 100%
Når din hjemmeside er færdigudviklet og leveret, og betalingen er gennemført, overgår den fulde brugsret og ejerskab af det færdige produkt til dig. Dette inkluderer al kildekode, HTML, JS og CSS, uanset om det er skrevet manuelt eller via AI-assisterede værktøjer. -
🌐
Ingen "vendor lock-in"
Fordi jeg bygger statiske sider uden tunge licenser eller låste proprietære systemer, er du fri til at tage koden med dig, ændre den eller få andre til at videreudvikle på den. Du ejer filerne. -
⚖️
Ansvarsfraskrivelse vedr. AI & ophavsret (IP)
Det faktum at AI værktøjer er brugt, betyder i de fleste juridiske forstand, at koden i sig selv ikke er underlagt traditionel copyright fra tredjepart. Du behøver derfor ikke frygte copyright-claims på selve layout-koden fra de værktøjer jeg har brugt. Billeder, tekster og aktiver du leverer til mig, bevarer du naturligvis din egen oprindelige copyright til.
"Kort sagt: Jeg bruger fremtidens værktøjer til at bygge dit produkt, men i det sekund jeg overdrager det, er det dit."